Vi ankom kl 10:30
(der er 1 times tidsforskel mellem Melbourne og Cairns) og blev
i lufthavnen mødt af Gerry hos hvem vi havde lejet en lejlighed.
Stor skægget fyr med et fantastisk imødekommende humør. Vi kørte
afsted men Gerry havde ikke travlt med at komme hjem da dette højst
sandsynligt ville betyde at han ville blive sat i arbejde af konen
Helen. Så vi kørte på en kort sightseings tur ud i Barron Gorge
National park (Nej det er ikke stavet forkert) han ville lige op
og se om der var gang i vandfaldene - men det var der ikke rigtigt
- men det var en køn tur, gennem en dal hvor man havde regnskov
på den ene side og alm. skov på den anden side. Vi fik fortalt en
masse anekdoter bla. om hvordan han og konen var taget derud hvor
vi også kørte lige efter en cyklon (kat. 2) havde ramt kysten og
hvor vandet stod ca 20 meter højere end nu.
Vel ankommet til hotellet
blev vi indlogeret i nr. 13. på 1. sal ved siden af swimming poolen.
Hvorfor det har nr. 13 - når der kun er 11 lejligheder ligger hen
i det uvisse. Det er en dejlig lejlighed 2 min. gang til stranden
og 2 min. gang til købmanden og med busstop lige uden for komplekset.
|
Vores strand
!! Og vandet er bare så lækkert.
|
En af fordelene
ved en lejlighed er at man selv kan grille !! Her
er vores aftenmad klar til servering.
|
|
Gerry havde anbefalet os
en tur ud til revet med et firma der hedder Great Ocean Spirit.
Det
var rigtig godt !! Der er mange der arrangerer ture ud til revet
men jeg tror ikke der er nogen der slår denne.Det var en heldagsarrangement
fra kl. 7 om morgenen til kl. 6 aften. Vi blev hentet på hotellet
og kørt ned til båden i Cairns havn - og gik om bord på en stor
katamaran sejlbåd (med motor) der var nogle hyggelige guider der
underholdt med div. fakts og jokes på vejen ud til revet. På vejen
derud fik vi udleveret snorkel udstyr (Torben's dykkerbriller var nogle
med styrke i). Vi kom ud til en lille bitte sandø, der hedder Michaelmas
Cay hvorfra vi skulle ligge og snorkle. Pia gik fuldstændig i panik
over at skulle trække vejret igennem en plasticrør, men efter et
stykke tid, lykkedes det hende at finde rytmen og hun fik også set
koralrevet. Det er så fantastisk flot at opleve, det er faktisk
ligesom når man ser det på TV, alle de forskellige fiskearter svømmer
lige ved siden af en. Vi fik en rigtig god frokostbuffet og
skulle så med en lille semi u-båd, hvorfra vi kunne se revet fra
bunden af båden, vi så bl.a. en skildpadde. Det er en af de allerstørste
oplevelser man kan få her på vores jord, det var en rigtig dejlig
dag vi havde. Turen ind til land forgik for sejl mens vi nød
et glas champagne.
|
Vores ø !! Bedere
fåes det næppe.
|
Pia i fuld udrustning
|
|
|
Tilbage på øen
efter en snorkel tur nu var det tid til frokost.
|
Billede fra semi
u-båden
|
|
|
Et billede tilegnet
den gamle på Fyn Der er stadig folk der sejler til
Australien
|
Da vi kom hjem var vi fuldstændig
udmattede men vi fik da liv i barbi'en og lavet lidt aftensmad.Solen
havde været hård ved os, men vi havde da klaret strabasserne uden
at blive forbrændt - men nu er vi brune (selv jeg, Torben - det
troede jeg ikke var muligt)
Mandag tog vi ind til Cains
- pga. af solstress fra igår opholdt vi os mest i skyggen - men
er nu helt ovenpå igen. Vi benyttede dagen til at shoppe og Pia
har nu endevendt SAMTLIGE souvenir butikker i Cairns. Torben fik
købt sig en Aussi hat - billed kommer senere.
Selvom Værløse
har fået en flot svømmehal - så slår denne offentlige
pool ved Cairns strandpromonade den. Bemærk julepynten
i højre hjørne.
|
|
Tirsdag (23/12) tog på "udsigtstur".
Det betød at vi tog med toget op af bjerget til en lille by deroppe
der hedder Kuranda. Det er en utrolig flot tur der gik forbi flere
vandfald. Oppe i Kuranda (som er en stor turist-fælde) gik vi en
tur ud i den nærliggende regnskov - en lille tur på ca. 5 km. (det
skulle ses som en slags opvarmning til i morgen hvor vi skal ud
og hikke i regnskoven). Efter at havde spist frokost i en lille
restaurent hvor et hold pensionister holdt julefrokost - med besøg
af julemand iført solbriller - og med hygge pianist der gav et potpori
af jule og Elvis melodier, fortsatte vores tur ned fra bjerget i
en gondol lift (7.5 km). Ikke som alm. ski-lift mellem træerne men
OVER træerne - der var en fantastisk udsigt. Pia var ikke så begesteret
- men faldt da snart til ro og nød turen - men hun kunne dog ikke
lide nå vi var over vand. På vejen ned gjorde vi et par stop og
fik bla. en fin lille rundvisning i regnskoven af en hyggelig aborriginal
park betjent. Der er ikke så mange der tager på udflugt her op til
julen så bortset fra de obligatoriske japanere og tyskere der er
allevegne, havde vi næsten turen for os selv. Nede på fladlandet
igen fik jeg hevet Pia forbi diverse souvenir boder (det tog denne
gang kun 10 minutter) og over i det tilstødende Aborriginal center
- beklageligvis havde vores tour guide givet os forkerte tider så
vi var lidt sent på den og fik ikke set ret meget af parken ud over
et historisk teaterstykke og et danse show. Vi ville begge gerne
havde prøvet at kaste med boomerang og spyd (på vejen ned i gondolen
havde vi set dem give opvisning - det var meget impornerende) -
selve showene var lidt tamme - det var som om de indfødte ikke rigtig
gad - og indholdsmæssige var der ikke meget substans - men de var
nu flot nok sat op.
Afgang med Kuranda
expresen op i bjergene gennem regnskoven.
|
|
|
Et af de mange
vandfald vi så på vejen op - Her Barron Gorge fall
|
Så går det op
over ad over regnskoven.
|
|
|
Sådan ser regskoven
ud set foroven.
|
Aborriginals
der laver ild - tja hvad mere kan man sige
|
|
|
Her er vores
"self-contained unit" en lille lejlighed ved
trinity beach.
|
Copyright(c) 2003 Pia & Torben All rights reserved.
|