En lille rejse på ca. 6 timer incl. 45 min. ventetid i Melbourne og 1½ times tidszone. Foran lå også en festlig nytårsaften.

Vi ankom planmæssigt - men ikke vores baggage !! Vi fik vores baggage efterlyst (der var en del andre der også manglede deres). Og tog så afsted til vores hotel - Novotel Olympic Park Hotel (Det eneste hotel jeg kunne finde på nettet hvor man nytrårsaften kunne få et værelse til under 800 AU$). Da vi jo ikke havde noget baggage med, tog vi toget - da det så ud som om man kunne komme med et direkte tog derud. Som den opmærksomme læser nok har gættet var det ikke tilfældet, ejheller fra den station der lå før og som havde skilte hvortil der stod "Tog til Olympic Park" kom der nogen tog der kørte dertil. Vi fandt så siden ud af at man skal køre til stationen EFTER vores station og så skifte til et andet tog der kører tilbage til vores station.Vores problemer med bagage og tog gjorde at vi kom en time senere ud til vores hotel end planlagt. Vi valgte at spise på hotellet og se "9 forstillingen/børne forstillingen" af fyrværkeriet fra hotellets "sky lounge". Da vi kom ned derfra var vores baggage ankommet - så vi skiftede tøj - men ikke det helt store nytårsskrud man er vandt til derhjemme - hvilket viste sig at var aftenens "dresscode" overalt i byen, for med 29 grader kl. 10 om aftenen så var det mere til korte bukser og t-shirt end jakkesæt og lange kjoler.Vi tog ind til byen (nu havde vi jo fundet ud af hvordan det fungerede) og ankom kl. 22:30 ind i en menneskemasse uden lige ved cirkular quay station. Vi forsøgte at komme i possition til at se fyrværkeri der - men det var fuldstændigt umuligt. Vi havde hørt at ca 1 million mensker ville møde op for at se fyrværkeriet - men havde ikke regnet med at møde allesammen lige der. Så vi hoppede tilbage på toget - tog over på nord-siden og fandt et fint sted hvor vi stod sammen med en flok japanerer (og hvor folk ikke stod som sild i en tønde) og så det mest imponerende fyrværkeri vi endnu har oplevet - det varede 15 min. og blev hele tiden mere og mere fantastisk på trods at man tænkte at nu kunne det da ikke blive bedre. Der blev opsendt fra 3 steder synkront så det var muligt at nyde det fra Operahuset helt om til Darlington Harbour fra havnefronten. Forestillingen startede med at en flotile af oplyste skibe sejlede forbi med lys i master og langs stagene på sejlskibene og dekoreret på motorbådene. Efter fyrværkeriet blev der åbnet for alle og 100 vis af skibe sejlede ind igennem havnen - endnu et imponerende syn som vi nød mens vi drak en flaske Tasmansk champagne (for at hædre Mary) - vi havde hugget et par glas på hotellet så vi rigtig kunne skåle os ind i det nye år (10 timer ført jer derhjemme). Vi nød virkelig denne varme nytårsaften, nede ved havnen, så vi var først hjemme kl. 3 om natten.

Torsdag 1. januar var anderledes end den plejede - der var først nytårs koncert fra Wien kl. 21 og INGEN skihop. Så vi sov længe (for første gang hernede)Senere på dagen tog vi ind til byen, så Operahuset udefra og gik en tur i den botaniske have, nød udsigten ud over havnen og fandt et lille skyggefuldt sted hvor vi nød lidt frokost. Senere gik vi over i turist området ved "The Rock" og besøgte turistbureau'et hvor vi tog ca 3 kg. brochure med hjem. Udenfor mødte vi gudhjælpe mig franskmændene fra vores safaritur :-( Heldigvis gik de hurtigt videre). På trods af at alle normale butikker havde lukket idag var Pia istand til at opsnuse adskillige souvenir butikker der havde åben - hun har altså næse for den slags. (Hvis det kunne bruges til noget fornuftigt og tappes på flaske ville vi være millionære).Senere tog vi hjemad med lidt takeaway købt på vejen.

Fredag 2. januar tog vi igen ind til byen - var en tur i Sky-tower (Højeste bygning i byen - a la Sears Tower), hvor vi også spiste frokost. Vi forsøgte at få tid til en guided tur til Operahuset, men der var udsolgt og vi gad ikke vente 3 timer, istedet fik vi booket en tur til The Blue Mountains (vi var heldige der var "udsalg" på udvalgte guidede ture så vi fik turen til halv pris).

Lørdag skulle vi tidligt op IGEN for vi bor på et hotel uden for byen og skulle med en bus inde fra byen lidt i 8 (dette betød at vi skulle med et tog kl. 7 uden fra vores hotel). Vi blev samlet op og kørte kort efter ud mod The Blue Mountains (de ser faktisk blå ud - idet fordampningen fra eukalyptustræerne hænger i luften som en blå dis). Chaufføren var en sjov fyr der gav diverse guide info om hvad vi passerede, kombineret med sine egne kommentarer om diverse billisters evne til at kører bil. Oppe ved et af områdets mest berømte klippeformationer - de 3 søstre - blev vi læsset af, fik at vide at vi havde 55 minutter og kunne tage en tur ned med the Scenic railway (et tog der kørte ned med 50-55 graders fald) og op igen med the Scenic cender (en stor svævebane) ??? Det var som en tur på bakken og efter vores oplevelser i Alice Springs outback, var det en utrolig skuffelse. Efter dette turist mekka kørte vi over til noget der hedder Jenolan Caves. Turen der til i en turistbus var ganske interessant, idet vejen på bestemte tidspunkter på dagen blev gjort ensrettet så turistbusserne kunne komme forbi - men det var der adskillige der åbenbart ikke havde fattet, og i udkanten af vejen gik det et par hundrede meter lodret ned !! Vores chaufførs kommentarer til dette var ganske underholdende. Fremme ved Jenolan spiste vi den frokost vi havde købt ved De 3 søstre i hård kamp med 1000 vis af fluer (og de er ikke så sløve som dem derhjemme). Vi havde fået udleveret et VIP skilt da vi havde valgt en mere end almindelig guided tur i hulerne - uden at vi helt viste hvad det gik ud på. Vi blev kørt op til et hus højere oppe i bakkerne, hvor vi blev iført kedeldragt, harness, hjelm med påmonteret minelygte og et tilhørende batteri på størelse med stor cigarkasse. Så gik vi opad til hvor turen startede med at vi skulle repelle ned i et hul hvor vores kravle, krybe og vride tur ind i hulerne begyndte. Inde i hulerne måtte man ned på ryggen, maven osv for at komme igennem diverse huller !! Da vi var længst inde slukkede vi alle vores lygter og sad så i mørket uden at kunne se andet end sort - indtil guiden tændte sin ligther (det var det lys de oprindelige udforskere havde). Vi så også nogle berømte "grafitti" idet flere berømte personer havde skrevet deres signatur derinde bla. Charles Darwin. Tilsidst endte vi nede i de gange hvor "pøblen" havde været på rundtur - det var ganske morsomt at vandre ud derfra iført vores nu MEGET støvede udstyr, blandt alle de shorts og t-shirts klædte turister. Vi må nok erkende at det ikke var det vi havde forventet - men det var en fantastisk morsom og spændende oplevelse, der fik turen derud til at føles ikke helt spildt. Om aftenen tog vi ind til en af de lokale forstæder vi havde kørt igennem med toget adskillige gange og Pia kunne nu igen begynde at brokke sig over sin vabel på lilletåen som efterhånden var blevet ret voldsom. Vi fandt en fin lille Indisk restaurant som lavde noget fantastisk godt mad og tog derefter hjem igen og slappede af.

Søndag tog vi ind til byen og så lidt mere på Sydney. Vi ville havde været oppe og lave BridgeClimping på Sydney Harbour Bridge - men heldigvis var der alt udsolgt. Vi fandt senere ud af, at turen kostede 175 AU$ (ca 800 kr.) per person og det syntes vi faktisk begge var lidt for dyrt. Istedet gik vi over og så Operahuset indefra, det var ganske interessant at se den indvendigt, men arkitektonisk står den i vild kontrast til sin ydre skønhed. Faktisk var det eneste flotte indvendigt toiletterne som f.eks. ikke havde håndvaske men et bølgeformet bord og belysning ved toiletrullerne. Selve salene var nu også flotte - men fra foyerene lignede de en barak der var blevet skubbet ind i skallerne. Vi må håbe at den upgradering man netop nu er igang med efter husets 30 års fødselsdag kan ændre på dette indtryk.Bagefter gik vi en tur over Sydney Habour Bridge istedet for BridgeClimbingen (det var gratis) og Torben gik en tur op i en af polygonerne (det kostede kun 8.5 AU$ - en del billigere end end det som Climbingen kostede for næsten den sammen udsigt).

Mandag skulle vi endnu engang op før fanden fik sko på og ud af døren - denne gang fordi vi kl. 8:30 skulle med en flyver til Melbourne - Vi havde forgæves spurgt gud og hver mand om hvornår det første tog afgik fra vores station (vi havde fået 3 forskellige tidspunkter og der fandtes åbenbart ingen trykte køreplaner for dette tog) så vi valgte at tage en taxi ned til den nærmeste station istedet, og komme i god tid ud til lufthavnen. I Melborne lejede vi en bil og kørte op til Tucomwal hvor Torben skal ud og flyve svævefly.

Copyright(c) 2003 Pia & Torben All rights reserved.